Åbenbaringen 17–22
Babylon og det nye Jerusalem
Ligheder og modsætninger mellem de to byer i Johannes' Åbenbaring
| Tema | Babylon Skøgen · Den store by | Det nye Jerusalem Bruden · Den hellige by |
|---|---|---|
| Introduktion ≈ |
En af de syv skålengle siger: "Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge" 17:1
|
En af de syv skålengle siger: "Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru" 21:9
|
| Kvindebillede ↔ |
En kvinde (skøgen) — sidder på det skarlagenrøde dyr 17:3–5
|
En kvinde (bruden) — gjort rede for sin brudgom 21:2.9
|
| Bybillede ↔ |
"Den store by" — hersker over jordens konger 17:18; 18:10
|
"Den hellige by" — stiger ned fra Gud ud af himlen 21:2.10
|
| Oprindelse ↔ |
Bolig for dæmoner, skjulested for urene ånder 17:5; 18:2
|
Stiger ned fra himlen fra Gud med Guds herlighed 21:2.10
|
| Perler ≈ |
Smykket med perler som tegn på rigdom og luksus 17:4; 18:12.16
|
De tolv porte er tolv perler 21:21
|
| Bæger / vand ↔ |
Et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og urenhed 17:4
|
En flod af livets vand, klar som krystal 22:1
|
| Navn på panden ≈ |
Et hemmeligt navn skrevet på hendes pande: "Babylon den store" 17:5
|
Guds navn skal stå på deres pander 22:4
|
| Forholdet til kongerne ↔ |
Jordens konger har bedrevet utugt med hende 17:2; 18:3.9
|
Jordens konger bringer deres herlighed ind i den 21:24.26
|
| Forholdet til folkeslagene ↔ |
Alle folkeslagene er forført af hendes trolddom 18:3.23
|
Folkeslagene skal vandre i dens lys; træets blade er til folkeslagenes lægedom 21:24; 22:2
|
| Ægteskab / utugt ↔ |
Utugt med jordens konger — utro mod Gud 17:2; 18:3
|
Lammets bryllup — evig troskab 19:7–9; 21:2.9
|
| Blod ↔ |
Beruset af de helliges blod og Jesu vidners blod 17:6; 18:24
|
De har vasket deres klæder i Lammets blod 22:14
|
| Mange vande / én flod ↔ |
Sidder ved de mange vande = folk, skarer, folkeslag og tungemål 17:1.15
|
Livets vands flod strømmer fra Guds og Lammets trone 22:1–2
|
| Lys ↔ |
"Lyset fra en lampe skal aldrig mere skinne i dig" 18:23
|
Guds herlighed oplyser den, Lammet er dens lys — ingen nat 21:23; 22:5
|
| Hvad der forsvinder ↔ |
Musik, håndværk, møllestene og brudgommens stemme forstummer for altid 18:22–23
|
Ingen gråd, ingen smerte, ingen død — det gamle er forbi 21:4
|
| Handel og rigdom ↔ |
Jordens købmænd blev rige af hendes overdådighed 18:11–17
|
"Den tørstige skal komme; den der vil, skal få livets vand for intet" 21:6; 22:17
|
| Guds folk ↔ |
"Drag ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal deltage i hendes synder" 18:4
|
"De skal være hans folk, og Gud selv skal være hos dem" 21:3
|
| Forbandelse / velsignelse ↔ |
Faldet, faldet — gjort til ødemark og brændt med ild 18:2; 17:16
|
Ingen forbandelse mere — Guds og Lammets trone skal stå i den 22:3
|
| Endeligt ↔ |
Ødelagt på én dag — kastet som en møllesten i havet, røgen stiger op i al evighed 18:8.21; 19:3
|
Består i al evighed — Guds bolig hos menneskene 21:1–2; 22:5
|