Indhold og komposition
Bogens første del handler om skabelsen, syndefaldet og menneskenes historie frem til vandfloden og Babelstårnet. Anden del følger Abraham og hans efterkommere frem til de slår sig ned i Egypten.
Overordnet vil bogen fortælle om skabelse, syndefald, frelse og udvælgelse fra verdens begyndelse til Israels stamfædres tid. Gud fremstilles som den evige skaber, der i begyndelsen skaber verden. Selv om menneskets ondskab vokser, griber Gud ind og redder en rest gennem vandfloden. Samtidig lover han, at han ikke igen vil udslette menneskeheden med en oversvømmelse
Herefter udvælger Gud Abraham og hans efterkommere. Han leder dem, indgår pagter med dem og sørger for, at deres slægt overlever – blandt andet ved at redde dem i Egypten.
Tre gennemgående temaer er land, efterkommere og velsignelse. De hænger tæt sammen med Guds løfter til Abraham og bliver gentaget flere gange i bogen. Landet peger mod Kana’an, efterkommere handler om en voksende slægt, og velsignelsen viser sig i, at Gud hjælper og beskytter dem.
Gud fremstilles både som dommer og som beskytter. Han straffer, når mennesker gør ondt, men han tager også personligt hånd om patriarkerne og deres liv. Mennesket beskrives som skabt i Guds billede, hvilket giver det en særlig værdi.
Struktur
Første Mosebog er opdelt i ti afsnit, som alle begynder med ordet tôlēdôt (det betyder omtrent slægtskrønike). Afsnittene skifter mellem fortællinger om enkeltpersoner og oversigter over slægter.
De første fire afsnit (2,4–11,9) handler om Adam og Noa og deres efterkommere. Her er også slægtslister, blandt andet over Kains slægt og over, hvordan Noas efterkommere spreder sig efter Babelstårnet.
De sidste seks afsnit (11,10–50,26) starter med en slægtslinje fra Sem til Tera og går videre til Abraham. Derefter kommer Ismaels slægt, som fungerer som baggrund for fortællingerne om Jakob og hans sønner.
Form
Bogen består mest af korte fortællinger, men der er også længere sammenhængende historier, for eksempel fortællingen om vandfloden (1 Mos 6–9), historien om ægteskabet i kapitel 24 og konflikten om velsignelsen i kapitel 27. Jakobs rejse i 1 Mos 28–35 hænger sammen som ét længere forløb. Bogen begynder med en poetisk skabelsesfortælling og slutter med Jakobs afskedstale.
Litterære træk
Første Mosebog bruger ofte det, man kalder type-scener, hvor lignende situationer gentager sig. Det gør det lettere at få øje på mønstre. For eksempel er der tre fortællinger, hvor en patriarks hustru kommer i fare. Der er også tre pagter og to rejser til Egypten.
Personerne udvikler sig undervejs og bliver mere tydelige som individer. Isak oplever for eksempel noget, der minder om det, Abraham tidligere har været igennem.
I starten af bogen er Gud meget tæt på menneskene, men længere fremme virker det som om, der kommer større afstand mellem Gud og mennesker.
For detaljer se Læseguide s. 16-17