Daniel 7
De fire dyr og Menneskesønnen
Kong Belshazzars regeringsår (ca. 550 f.Kr.) · Apokalyptisk syn og udlægning
| Del | Vers | Indhold |
|---|---|---|
| A | v. 1 | Indledning |
| B | v. 2–14 | Selve synet: De fire dyr, Den gamle af dage, Menneskesønnen |
| C | v. 15–27 | Forklaring på synet: De helliges kongedømme, det fjerde dyr, det lille horn |
| D | v. 28 | Afslutning: Daniel gemmer ordene i sit hjerte |
| Dyr (kap. 7) | Metal (kap. 2) | Rige |
|---|---|---|
| Løve med ørnevinger | Hoved af guld | Babylon |
| Bjørn med tre ribben | Bryst af sølv | Det medo-persiske rige |
| Panter med fire vinger | Bug af bronze | Grækenland |
| Det skrækkelige dyr | Ben af jern | Romerriget |
De ypperste blandt dyrene og fuglene — svarende til guldets forrang blandt metallerne i kapitel 2. Bred enighed om, at det er en reference til Babylon.
Symboliserer Babylons hurtige ekspansion under Nebukadnezar.
En reference til Nebukadnezars ydmygelse og genoprejsning i kap. 4,13.
Muligvis en afspejling af den persiske dominans over det mediske element. Riget opstod ca. 550 f.Kr., da Kyros den Store erobrede medernes kongerige.
Forstås oftest som de tre riger besejret af medo-perserne:
| Rige | Årstal | Baggrund |
|---|---|---|
| Lydien | 547 f.Kr. | Persernes hær var mere mobil og fleksibel. Kyros ville sikre sig Lydiens ressourcer. |
| Babylon | 539 f.Kr. | Faldt da perserne stoppede vandtilførslen. Befolkningens utilfredshed med Nabonidus lettede invasionen. |
| Egypten | 525 f.Kr. | Perserne ønskede kontrol over strategiske områder i Nordafrika og Egyptens rigdomme langs Nilen. |
Fire vinger: hurtig bevægelse, spredning til verdens fire hjørner (jf v. 2). Fire hoveder: rigets deling efter Alexanders død i 323 f.Kr.
| Rige | General | Område |
|---|---|---|
| Ptolemæiske Egypten | Ptolemæus | Egypten |
| Seleukiderne | Seleukos | Østlige områder |
| Makedonien | Kassander | Makedonien og Grækenland |
| Thrakien | Lysimachos | Thrakien og nordlige Anatolien |
Jf 2,37 hvor Nebukadnezar modtager sin magt fra Gud. Samme mønster gentages.
2,40: «Knuser og sønderslår alt» svarer til 7,7: «Det knuste alt». 2,41: «Fødder» svarer til 7,7: «Knuste alt med fødderne».
Horn er i Skriften et billede på styrke. Ti samtidige konger (jf Åb 17).
Ødelægger tre af hornene. Har et menneskeøje og en mund der taler store ord. Jf Åb 13 om Antikrist.
Hvem sidder på dem? Engle (Sl 89,8)? Guds folk? Ud fra sammenhængen med Åb 20 synes det at være menigheden.
Renhedssymbol.
Muligvis domstegn — eller åbenbaringstegn (jf 2 Mos).
Engle? Jf Åb 4,11.
Jf Åb 20,12. Bogen: Dan 12,1.
Læst i lyset af NT er der ingen tvivl om, at det er Jesus der er tale om. Skyerne: jf Åb 1,7; Mark 13,26; Matt 24,30; 26,64.
De udtryk, som bruges om det Menneskesønnen modtager, er tidligere brugt om andre regenter — men nu samles de i én person med et evigt rige.
| Menneskesønnen modtager | Brugt tidligere om | Reference |
|---|---|---|
| Herredømmet / magt | Tidligere konger | 7,6; 6,27; 4,31 |
| Ære | Nebukadnezar | 2,6; 2,37; 4,27 |
| Kongerige | De andre riger | 2,39.40 |
| Tjenes af alle stammer, folk, tungemål | Nebukadnezars undersåtter | 3,4; 5,19; 6,26 |
| Evigt kongerige | Guds rige | 3,33 |
Daniel får en forklaring af en engel.
De modtager det via Menneskesønnen, som Gud (v. 14) har givet det. De kristne som kongedømme: 2 Mos 19,6; 5 Mos 7,6.
Jf Åb 13; Åb 17. Det dobbelte eskatologiske greb. Øje + Mund + store ord bruges om dyret i Åb 13.
Muligvis Rom: det første universelle rige over Europa, Afrika og Asien.
Omdiskuteret. Synes ikke at være ti på hinanden følgende konger, men ti samtidige. Et typisk kristent synspunkt: ti fremtidige konger i det endelige antikristlige rige (jf Åb 17f).
Dette er Guds prærogativ (Dan 2,21; jf 1 Mos 1,14). Bringer tre konger til fald.
Jf 2 Thess 2,4. Det dobbelte perspektiv: Antikrist er allerede virksom, men åbenbares fuldt ud (2 Thess 2,7).
Nogle sætter tid = år. Andre forstår det som en symbolsk periode for forfølgelse.
Dommen bliver fældet, og kongedømmet gives til den Højestes hellige folk.
Centeret omkring Mesopotamien (nutidens Irak). Strakte sig fra den Persiske Golf til Middelhavet, inkl. Syrien, Libanon og dele af Israel. Hovedstad: Babylon ved Eufrat.
Fra Iran og Centralasien i øst til Egypten og Libyen i vest, fra Sortehavet i nord til den Persiske Golf i syd. Det største rige verden endnu havde set. Hovedstad: Persepolis og Susa.
Fra Grækenland og Egypten i vest til Indien i øst. Overtog hele det persiske rige og udvidede det yderligere. Delt mellem fire generaler efter Alexanders død.
Hele Middelhavsområdet: Europa (inkl. Britannien), Nordafrika og Mellemøsten. Det første rige der spandt over tre kontinenter. Hovedstad: Rom.