Romerbrevet 5,12–6,23

Paulus’ brev til romerne

Romerbrevet 5,12–6,23

Fra Adam til Kristus — fra synd til nåde

Strukturer, paralleller og kontraster

Afsnittets to bevægelser

Romerbrevet 5,12–6,23 er bygget op om én stor kontrast: Adam bragte synd og død ind i verden — Kristus bragte nåde og evigt liv. Paulus udfolder denne kontrast i to bevægelser.

5,12–21 Adam og Kristus

Paulus sammenligner Adam og Kristus. Adams ulydighed bragte synd, fordømmelse og død. Kristi lydighed bragte nåde, retfærdighed og evigt liv. Nøgleordet er «herske»: døden herskede ved Adam — nåden skal herske ved Kristus.

6,1–23 Døde med Kristus, levende for Gud

Spørgsmålet rejses: «Skal vi blive i synden?» Paulus afviser det: vi er døde fra synden i dåben. Det gamle menneske er korsfæstet med Kristus, så vi lever et nyt liv. Slavebilledet udfolder konsekvensen: vi er ikke længere syndens trælle, men Guds.

Afsnittets klimaks: 6,23

6,23a

Syndens løn er død

6,23b

Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre

Adam–Kristus-typologien 5,12–21

Paulus stiller Adam og Kristus op som to repræsentanter for menneskeheden. Hvert led i Adam-siden modsvares af et «langt mere» på Kristus-siden.

Ref.	Adam	Kristus
5,17	Døden herskede ved den ene	De der modtager gaven skal herske i livet
5,18	Én enkelts fald → fordømmelse	Én enkelts retfærdige gerning → retfærdighed og liv
5,19	Ulydighed → de mange blev syndere	Lydighed → de mange bliver retfærdige
5,21	Synden herskede med døden	Nåden hersker ved retfærdighed til evigt liv

Lydighed og ulydighed 5,19

5,19a Ved det ene menneskes ulydighed

Blev de mange syndere.

5,19b Ved én enestes lydighed

Skal de mange blive retfærdige.

Kapitel 6: Spørgsmål → svar → uddybning → konsekvens

Spørgsmål 6,1

Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive større?

Svar 6,2

Aldeles ikke! Vi er døde fra synden.

1. uddybning: Dåben 6,3–4

Døbt til Kristi død → begravet med ham → leve et nyt liv

2. uddybning: Vokset sammen 6,5–7

Vort gamle menneske er korsfæstet med ham → ikke mere trælle for synden

3. uddybning: Med Kristus 6,8–10

Døde med Kristus → skal leve med ham. Døden er ikke herre over ham mere.

Konklusion 6,11

I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.

Konsekvens 6,12–14

Lad ikke synden herske → stil jer til rådighed for Gud → synden skal ikke være herre over jer.

Parallel: den troende og Kristus v. 5–7 || v. 8–10

Rolle	v. 5–7 (den troende)	v. 8–10 (Kristus)
Betingelse	Er vi vokset sammen med ham ved en død der ligner hans	Er vi døde med Kristus
Eftersætning	Skal vi også være det ved en opstandelse	Tror vi, at vi også skal leve med ham
Forklaring	Vort gamle menneske er korsfæstet med ham	Kristus er opstået og dør ikke mere
Begrundelse	Den der er død, er frigjort fra synden	Den død han døde, døde han fra synden én gang for alle

Hvem hersker? — «herske» og «være herre» i 5–6

5,14 Døden

Døden herskede fra Adam til Moses

5,17a Døden

Døden herskede ved den ene

5,17b De troende

De der modtager gaven skal herske i livet

5,21a Synden

Synden herskede med døden

5,21b Nåden

Nåden skal herske ved retfærdighed til evigt liv

6,12 Synden

Lad ikke synden herske i jeres dødelige legeme

6,14 Synden

Synden skal ikke være herre over jer

6,9 Døden

Døden er ikke herre over ham mere

Slavemetaforen: to herrer, to udfald 6,12–23

Ref.	Syndens slave	Guds / retfærdighedens slave
6,13a	Stil lemmer til rådighed for synden	—
6,13b	—	Stil jer til rådighed for Gud
6,16	Syndens slave → død	Lydighedens slave → retfærdighed
6,19	Lemmer trælle for urenhed og lovløshed	Lemmer trælle for retfærdighed → helligelse
6,22	—	Guds trælle → helligelse → evigt liv
6,23	Syndens løn er død	Guds nådegave er evigt liv i Kristus

«Dengang» og «nu» 6,17–23

Ref.	Dengang	Nu
6,17–18	Syndens trælle	Befriet fra synden
6,20.22	Frie over for retfærdigheden	Trælle for Gud
6,21–22	Frugter I skammer jer over	Frugten er helligelse
6,21–22	Ender med død	Evigt liv
6,23	Syndens løn er død	Guds nådegave er evigt liv

«Befriet fra» i Romerbrevet

6,18 Befriet fra synden

6,22 Befriet fra synden

8,2 Befriet fra syndens og dødens lov

8,21 Befrielse fra forgængelighedens trældom

Gennemgående nøglebegreber i kap. 5–6

Herske / være herre 8×

5,14 Døden herskede fra Adam til Moses

5,17 Døden herskede ved den ene

5,17 De der modtager gaven skal herske i livet

5,21 Synden herskede med døden

5,21 Nåden skal herske ved retfærdighed til evigt liv

6,12 Lad ikke synden herske

6,9 Døden er ikke herre over ham mere

6,14 Synden skal ikke være herre over jer

Nådegave og nåde 8×

5,15 Det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet

5,15 Guds nåde er kommet de mange til gode

5,17 Retfærdighedens overvældende nådegave

5,20 Blev synden større, er nåden blevet desto større

5,21 Nåden skal herske ved retfærdighed

6,1 For at nåden kan blive større?

6,14 I er ikke under loven, men under nåden

6,23 Guds nådegave er evigt liv

Død og døden 8×

5,12 Med synden kom døden ind i verden

5,14 Døden herskede fra Adam til Moses

5,17 Døden herskede ved den ene

5,21 Synden herskede med døden

6,3 Døbt til hans død

6,4 Begravet med ham ved dåben til døden

6,9 Døden er ikke herre over ham mere

6,23 Syndens løn er død

Slave og træl 7×

6,6 Ikke mere trælle for synden

6,16 Syndens slave eller lydighedens slave

6,17 I der var syndens trælle

6,18 Trælle for retfærdigheden

6,19 Lemmer trælle for urenhed / retfærdighed

6,20 Syndens trælle, frie over for retfærdigheden

6,22 Trælle for Gud

Med Kristus 4×

6,4 Begravet med

6,5 Vokset sammen med

6,6 Korsfæstet med

6,8 Skal leve med

Liv og evigt liv 7×

5,17 Herske i livet ved den ene

5,18 Retfærdighed og liv for alle

5,21 Nåden herske til evigt liv

6,4 Skal leve et nyt liv

6,11 Levende for Gud i Kristus Jesus

6,22 Til sidst evigt liv

6,23 Guds nådegave er evigt liv

← Alle studieark