Bronzealteret ved indgangen, hvor brændofferet, syndofferet og skyldofferet blev bragt. Bygget af akacietræ beklædt med bronze, fem alen langt og bredt, tre alen højt. Peger frem mod Kristi offer på korset (Hebr 10,10-12). Alteret er det første man møder — uden soning ingen adgang til Guds nærvær.

Vandkummen af bronze mellem alteret og teltet. Præsterne vaskede hænder og fødder her før de gik ind i det hellige eller bragte offer — under dødsstraf. Billede på renselsen ved Guds ord og i dåben (Ef 5,26; Tit 3,5). Lavet af kvindernes bronzespejle — et spejl der renser.

Bordet af akacietræ beklædt med guld på nordsiden. Tolv brød — ét for hver stamme — blev lagt frem hver sabbat »for Herrens ansigt«. Kristus er livets brød (Joh 6,35). Tolv brød = hele Guds folk i hans nærvær.

Syvarmede lysestage af hamret guld på sydsiden. Seks grene ud fra en midterstamme, dekoreret med mandelblomster, knopper og blomster. Kristus er verdens lys (Joh 8,12). Mandelblomsten (hebr. shaqed = »den vågne«) peger på Gud der våger over sit ord (Jer 1,11-12).

Det lille guldbelagte alter foran forhænget. Her brændte præsten røgelse morgen og aften. Røgelse som billede på bøn der stiger op for Guds ansigt (Sl 141,2; Åb 8,3-4). Alteret står lige foran forhænget — bønnen bringer os tættest på Guds nærvær.

Kisten af akacietræ beklædt med guld indvendigt og udvendigt, med bærestænger. Indeholdt lovens to tavler, en krukke med manna og Arons stav der havde blomstret. Guds trone på jorden — stedet hvor himmel og jord mødes. Indholdet vidner om pagten (loven), forsyningen (manna) og det valgte præstedømme (Arons stav). Kristus opfylder alle tre.

Låget af rent guld over arken, med to keruber der breder vingerne ud over dækket. Her stænkede ypperstepræsten blod på forsoningsdagen (Yom Kippur). Det hebraiske kapporet (»sonedæksel«) er beslægtet med kipper (»at sone«). Her møder Guds retfærdighed (loven i arken) Guds nåde (blodet på dækket). Stedet hvor Gud taler til sit folk (2 Mos 25,22).

Den ydre gårdsplads, 100 × 50 alen, omgivet af hørgardinvægge på bronzesøjler. Indgangen mod øst var 20 alen bred med en broderet skærm i fire farver. Én indgang — Kristus er vejen (Joh 14,6).

Det tunge forhæng af violet, purpur og karmesinrødt garn med indvævede keruber, ophængt på fire søjler. Skilte det hellige fra det allerhelligste. Forhænget der revnede fra øverst til nederst ved Jesu død (Matt 27,51) — adgangen til Gud er åbnet. Hebræerbrevet identificerer forhænget med Kristi kød (Hebr 10,19-20).

Selve teltet: 30 × 10 alen, bygget af 48 brædder af akacietræ beklædt med guld, med fire lag tæpper. Guds bolig (mishkan = »bopæl«) midt blandt sit folk — den samme rod som shekinah, Guds synlige nærvær. Johannes siger: »Ordet blev kød og slog sit telt op iblandt os« (Joh 1,14).